Load Sensing som standard
Du kan nemt til- og frakoble en ConCorde ll trailersprøjte, og det kræver ingen brug af PTO.
Alle ConCorde II sprøjter er som standard udstyret med LS proportionel hydraulik (Load Sensing) som driver blæser, pumpe og alt fjern hydraulik.
Bom-funktionerne er proportionale, hvilket giver en helt glidende og optimal bomstyring. Det er vigtigt, at traktoren er udstyret med LS og som minimum kan levere 90 ltr. ved 190 bar.
Gennemtænkt design
En ConCorde II trailersprøjte kan monteres i traktorens trækbom, og der kan tilvælges kugletræk eller hitchkrog. Sprøjten er opbygget med fast træk, som tilbehør kan monteres styrbar træk.
Den integrerede dobbeltblæser samt bomme styres præcis af den kraftige parallellift. Tanken der er fremstillet af kunststof, rummer 3000 liter.
Specifikationer
Pumpen er en 160 l membran-pumpe med 4 kamre. Fra pumpen føres sprøjtevæsken gennem filter og flowmåler til 7 sektionsventiler, der så forsyner bomsektionernes patenterede Eurofoil®-forstøvere.
Bommen er 2-delt eller 3-delt og leveres fra 18-36m arbejdsbredde. Inder-, mellem- og yderbommen er fremstillet af aluminium – og derfor let og stabil.
Som en yderligere sikring er bommen ophængt i et pendulophæng, der tilmed stabiliseres af støddæmpere. Bommens stilling kan finjusteres ved hjælp af en kipcylinder.
Højdeindstilling og sidebommenes ind- og udfoldning reguleres hydraulisk fra betjeningsboksen.