​ConCorde II – trailersprøjte med høj kapacitet

​Kombinationen af enkelhed og funktionalitet gør ConCorde II fra Danfoil til en attraktiv og moderne trailersprøjte på markedet.

Danfoil holder til i Svenstrup J - tæt på Aalborg og Støvring - men hele Danmark og resten af Europa kan benytte sig af vores service.​ 

Vi har været kompromisløse under hele udviklingen og har kun anvendt kvalitetskomponenter. Det betyder lang levetid og lave reparationsomkostninger. 

Funktionaliteten er gennemtænkt fra a-z, så det er nemt at betjene og servicere sprøjten. Det patenterede Eurofoil®-sprøjtekoncept følger naturligvis med.

Fordele man ikke kan komme udenom

Med en ConCorde II trailersprøjte har sprøjteføreren en enorm sprøjtekapacitet med sig i marken. Han kan således sprøjte op til 100 hektar pr fyldning, hvilket skyldes et lavt væskeforbrug på 30 til 50 liter pr hektar.

Der findes ikke et alternativ til en Danfoil ConCorde II, der har samme høje kapacitet. Sprøjteføreren kan med den høje kapacitet optimere sit sprøjtearbejde og foretage rettidig sprøjtning i stedet for at bruge tiden på påfyldninger.

Dertil kommer at sprøjteføreren med en ConCorde II har en lav egenvægt, hvilket giver fordele ved sprøjtninger på våd og sumpet jord.

Fuldautomatiske vaskeprogrammer

En ConCorde II trailersprøjte er udstyret med intelligente elektriske ventiler, derfor skal chaufføren ikke længere ud af førerhuset for at betjene sprøjten. Alt klares ved et tryk på en knap på DSC-skærmen.

De 3 fuldautomatiske vaskeprogrammer sikrer optimal rengøring af marksprøjten efter hver sprøjtning, samt at restvæsken kan fordeles jævnt på marken.

Load Sensing som standard

Du kan nemt til- og frakoble en ConCorde ll trailersprøjte, og det kræver ingen brug af PTO. 

Alle ConCorde II sprøjter er som standard udstyret med LS proportionel hydraulik (Load Sensing) som driver blæser, pumpe og alt fjern hydraulik.

Bom-funktionerne er proportionale, hvilket giver en helt glidende og optimal bomstyring. Det er vigtigt, at traktoren er udstyret med LS og som minimum kan levere 90 ltr. ved 190 bar.

Gennemtænkt design

En ConCorde II trailersprøjte kan monteres i traktorens trækbom, og der kan tilvælges kugletræk eller hitchkrog. Sprøjten er opbygget med fast træk, som tilbehør kan monteres styrbar træk. 

Den integrerede dobbeltblæser samt bomme styres præcis af den kraftige parallellift. Tanken der er fremstillet af kunststof, rummer 3000 liter.

Specifikationer

Pumpen er en 160 l membran-pumpe med 4 kamre. Fra pumpen føres sprøjtevæsken gennem filter og flowmåler til 7 sektionsventiler, der så forsyner bomsektionernes patenterede Eurofoil®-forstøvere.

Bommen er 2-delt eller 3-delt og leveres fra 18-36m arbejdsbredde. Inder-, mellem- og yderbommen er fremstillet af aluminium – og derfor let og stabil.

Som en yderligere sikring er bommen ophængt i et pendulophæng, der tilmed stabiliseres af støddæmpere. Bommens stilling kan finjusteres ved hjælp af en kipcylinder. 

Højdeindstilling og sidebommenes ind- og udfoldning reguleres hydraulisk fra betjeningsboksen.

Vil du vide mere? Kontakt os i dag og få et tilbud

Kunne du tænke dig at vide mere om vores ConCorde II trailersprøjte, eller kunne du tænke dig at bestille din nye trailersprøjte? Så kontakt os endelig.

Du kan få fat i os på telefon 98 67 42 33 eller e-mail info@danfoil.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.​

Kontakt os​

Jellingvej 14

9230 Svenstrup J

Telefon: 98 67 42 33

E-mail: info@danfoil.dk

​CVR: 12811896

Åbningstider

Mandag - torsdag: 08:00 - 15:45​

​Fredag: 08:00 - 14:00​

Følg os

​Bliv opdateret med nyt fra Danfoil